5/5

Mindfulness i hverdagen – et redskab til indre fred og personligt lederskab
2 dage for medarbejdere og mellemledere

 

Det handler om det indre lederskab. Hvordan vi leder os selv med kraft og autenticitet og om at være tilstede og nærværende i alle situationer af vores (arbejds)liv.

Formelle ledere eller ej, er vi altid ledere af vores eget liv. Hvis du vil opnå klarhed og fuldt overskud bliver du nødt til at være nærværende. Du bliver nødt til at lære at være i nuet, lære at stoppe op, for ellers kan du ikke høre, om du er på rette vej. Med nærvær er vi bevidst handlende mennesker. Nærvær leder til klarhed, hjertelighed og handlekraft.

De 2 inspirerende og lærerige dage handler derfor om hvordan man kan lede sig selv med styrke og nærvær på trods af ydre omstændigheder. Uden nærvær er vi reaktive mennesker, der responderer ubevidst og automatisk ud fra vaner og mønstre. Uden nærvær kan vi ikke lede os selv. På kurset vil du lære teknikker og værktøjer til at styrke dit nærvær på jobbet. Således at din adfærd, – det du siger og det du gør, matcher dine værdier. Nærværets kraft handler i høj grad også om at agere med ansvar på trods af omstændighederne.  Du vil med øvelser og selvrefleksion gennemgå flere af de vigtige principper i den anmelderroste bog ”Nærværets kraft – og kunsten at lede sig selv”, Gyldendals Business 2010, skrevet af Ivan Fruergaard.

Kurset giver deltageren effektive værktøjer til at styrke sit indre personlige lederskab – med afsæt i principper som accept, ansvar, værdier, autenticitet og handling.

Indhold: 

Vi vil gennem refleksion, stilhed, nærvær, meditation, mental træning og øvelser gennemgå principperne bag nærvær. De 2 dage bliver nærværets kraft I handling – hvor deltageren oplever hvordan man gennem nærvær og ro får direkte adgang til sin egen personlige power. Personlig ledelse med overskud og klarhed.

Deltagerne får:

  • Konkrete værktøjer til at skabe nærvær i dagligdagen.
  • Værktøjer til at vende negative og begrænsede overbevisninger.
  • Bevidsthed om egne rettigheder.
  • Styrket evnen til at sige JA og NEJ – autentisk kommunikation
  • Større selvrespekt om egne værdier og personlige egenskaber.
  • Bevidsthed om at resultater kan skabes uden stress.
  • Dyb indre ro og tilfredshed.

Undervisere: Chalotte Fruergaard & Pia Beck Rydahl

Tid:  2 dage fra kl. 10.30 første dag til kl. 15.00 anden dag.

Pris:  Aftales

Sted: Konferencested, gerne tæt på naturen.

Dette kursus er bl.a. blevet afholdt for Skoleleder foreningen,

HK, Domsstolsstyrelsen, Novo Nordisk og som åbent kursus.

'Jeg fik en rigtig god og givende oplevelse ved at deltage på kurset Nærværets Kraft. Der er nogle ting, som har rodfæstet sig dybt i mig – og som jeg er meget taknemlig for. Kurset introducerede mig bl.a. til meditation; for mig er det blevet et rigtigt godt værktøj til at sætte ting i relief – finde ind til dét, der virkelig betyder noget for mig.”
Camilla Hartnack
Customer Operations Manager, NIKE Denmark

Kontakt os for at høre mere, og få et skræddersyet tilbud til jer

Luk menu