7 DAGE MED QIGONG, YOGA, MEDITATION & INDFØRING I ENERGIBEVIDSTHED

EN UGE DER ÅBNER KROPPEN OG SÆTTER SJÆLEN FRI

På dette kursus, giver vi dig plads til at udforske kroppens visdom, samt den ubeskrivelige gave som stilheden og pausen er for krop og sind. Ugen giver dig også enkle, fine undervisnings sekvenser til at finde indre klarhed. Vi underviser i selvhealings processer, hjertets visdom, energibevidsthed m.m.
 
Vores retreat er en rejse hjem til dig selv og det lægger vægt på tilbagetrækningen fra hverdagen eller fra en specifik livssituation, hvile, afspænding af nervesystemet, genopladningen og balancen i livet. Grækenland inviterer til  at åbne for krop, sind og sjæl. Dets natur, varme, hav er den perfekte ramme for at løsne energien i kroppen, slippe gammelt og sætte sjælen fri.
 
Vi starter dagen ved solopgang med Qi Gong, efterfulgt af dejlig morgenmad. Derefter er der enten udflugt eller undervisning på programmet. Eftermiddagen er fri til vi mødes sidst på dagen til afspændende yoga. Om aftenen spiser vi på en af områdets dejlige restauranter.
 
                                                           Velkommen til en uforglemmelig uge!
                                                                           —— ••❖•• ——
❖ PROGRAM:
Et dagsprogram kan se sådan ud:
(med forbehold for små ændringer)
kl. 8.00 – 9.00: Qi Gong i salen eller ude i naturen
kl. 9 – 10.15: Morgenmad
kl. 10.15 – 12.45: Udflugt eller undervisning
kl. 12.45 – 17.00: Frokostpause (mulighed for at bade, shoppe, nyde solen, sidde i stilhed).
kl. 17.00-19.00: Afspændende Yoga & meditation.
 
Undervisningen foregår på engelsk med dansk oversættelse om nødvendigt.

❖ UDFLUGTER:
Vores udflugter går til ruinerne af Hera templet og Pythagoras Grotte. Det er begge kraftfulde steder med stærk energi og meget historie. 

GALLERI

HVEM ER VI

Clauss arbejder som QI Gong instruktør, underviser i 5 element teorien og er Zen Shiatsu Terapeut. Gennem en opmærksomhed af kroppen og sindet kan vi lære at tolke de signaler, som kroppen sender, og forstå reaktionerne og hvad der skal til for at skabe balance. Ved at skabe bevidsthed, kan du forlade og transformere gamle mønstre, så de ikke længere har klister på sig. Du kan læse mere om Clauss her: www.copenhagenshiatsu.com

Chalotte Inannah er relations coach, yoga/meditationslærer og underviser i energi bevidsthed. Siden 2007 har hun afholdt retreats i både Grækenland og Spanien. Hun inspirerer og guider mennesker til deres inderste kerne af fred. Hendes arbejde har vist tusinder af mennesker vejen til kærlighed og visdommen i hjertets intelligens både herhjemme og internationalt. Hun er forfatter til bogen ‘Det Handler om Kærlighed’ (Lemuel books). Kåret som årets underviser i mindfullness. www.sophiainstituttet.dk

DET PRAKTISKE

❖ PRIS:
Pris: ca kr. 6.250,- (inkl. indkvartering i 2 eller 3 mands værelser m. morgenmad, undervisning og leje af bil) + fly (ca. 3000 kr.). Enkeltværelse tillæg: kr. 1500,-
Du afregner selv med Ocea ved ankomst. Prisen er uden fly og frokost/aftensmad.
 
Depositum: kr. 2000,- din forudbetaling for at sikre dig en plads. Restbeløbet indbetales senest 4 uger før afrejse. Ved afbud tidligere end 2 måneder før afgang refunderes forudbetalingen. Herefter refunderes forudbetalingen ikke.
 
I følge rejsegarantifonden, må man som undervisere ikke tilbyde pakkerejser, eller booke for deltagerne. Så her på siden giver vi dig et overblik over, hvad du kan forvente det vil koste. Vi anbefaler, at du også tegner en afbestillingsforsikring.
Indkvartering: Det er små lejligheder med te-køkken, hvor de fleste er 2 – 3 mands værelser, men der er mulighed for enkeltværelse.
 
❖ TILMELDING:
Tilmeld dig ved at indsende nedenstående form. 
Du er også meget velkommen til at ringe, til Clauss, hvis du har spørgsmål (han har 20 års erfaring med stedet: Clauss: 23 84 93 44
Når du har indbetalt dit depositum modtager du en bekræftelse.
Antal deltagere: Max. 16.
Du booker selv fly gennem Apollo. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til dette.
Dags dato er prisen for flybillet den 4. september 2021: kr. 2750, –
Du finder rejsen hos Apollo:
https://www.apollorejser.dk/fly
(OBS – der er et begrænset antal flybilletter)
Afg. København, lørdag d. 4/9 2021, kl. 06:10 med SAS (3t 20 min). Ankomst Samos, kl. 10:30
Afg. Samos lørdag. 11/9 2021, kl. 11:30 med SAS (3t 25 min). Ankomst København kl. 13:55

TILMELD DIG VED AT UDFYLDE NEDENSTÅENDE